Den store Vörterkaketest

I forbindelse med en 2 ugers skitur i Trollheimen blev følgende frokostbrød testet og anset for et absolut værdigt alternativ til såvel Loganbrød som knækbrød.

Vörterkake

3 dl. mælk
32 dl. hvidtøl (den sidste dl kan du selv drikke, mens du bager)
2 dl. mørk sirup
50 g. gær
2 kg. rugmel
2-3 kg. hvedemel
2 tsk. salt
2 store tsk. stødte nelliker
1 store tsk. stødt peber
1 stor tsk. anis eller ingefær
200 g. rosiner

Varm mælk, øl og sirup op til ca. 37 grader C. Gæren røres ud i dette. Rugmel tilsættes og der røres godt. Dejen dækkes til og skal stå i 2 timer. Herefter tilsættes salt, krydderier, rosiner og hvedemel og der æltes godt. Dejen hæver til dobbelt størrelse og deles derefter i 12 stykker, der trilles runde. Disse 'megaboller' efterhæver på pladerne. Pensles med vand og prikkes med en gaffel. Brødene bages på nederste rille ved 200 grader C i 45-60 minutter.

Bedømmelse

Smagsoplevelse

God smag og god, lidt kompakt struktur. Nemme at skære af (selv i frost) og smager glimrende med såvel pølse som smør og syltetøj.

Vægt

Tjah, de vejer jo, men de mætter også derefter.

Holdbarhed

Brødene var endnu lune, da vi tog afsted. De to første uger (med skiftevis tø og frost) holdt de sig rigtig godt og var hverken tørre eller mugne på sidstedagen. En ekstra-test viste at der skulle yderligere 1 uge i plasticpose i en varm hytte til for at de første mugdannelser indfandt sig.

Portionens størrelse

Vi lavede 13 brød ud af portionen, et brød til hver dag, og var tre sultne M/K om at dele et sådant. Ovenstående portion svarer således til 35-40 frokostrationer. Suppleret med pålæg og en kop suppe udgjorde det en fin frokost.

Opskriftsindehaver: Katrine Dam

Bagermester: Erik Cederstrand

Testpersoner: Erik Cederstrand, Medlem nr. 555 eksisterer ikke lngere. og Medlem nr. 489 eksisterer ikke lngere.

Februar 2000