Indgangsvinkler
Fattigrøven - ved hvordan man kommer udenom de flotte udstyrskataloger og klarer
sig med en sort plasticsæk og sin mors gamle sweater. Han ved hvordan man
kommer en uge til Norge for under 200 kr. Hvad skal man med en masse dyrt grej,
når man ikke har råd til busbilletten?
Minimalisten - overvejer hver en ting, inden det bliver lagt ned i rygsækken.
Han tager sommersoveposen og supplerer med det varme tøj fra rygsækken, bruger
rygsækken som liggeunderlag og lader det meste udstyr blive hjemme. Hvad skal
man med en smuk udsigt, hvis man alligevel kun kigger ned i jorden?
Luksusdyret - vil spise godt og sove godt. Han drikker rødvin af rigtige
vinglas, sover på det tykkeste liggeunderlag der kan fås for penge, og bruger
det meste af eftermiddagen på at samle brænde til det lammelår, der skal steges
over bål senere på dagen. Man tager vel ikke på tur for at fryse, have våde
støvler og søbe havregrød i sig?
Skiudstyr
-
Ski - afhængig af turen fundes der mange forskellige muligheder. Der findes to
forskellige traditioner, langrend/telemark og randonnée. Randonnée er
plasticstøvler og alpinlignende ski og bindinger, som kan bruges til at gå med,
men hvor hælen samtidig kan låses fast ved nedkørsler. De er mest velegnet i
Alperne, hvor der kan forekomme klatring, stejle nedkørsler og hvor turene går
enten op eller ned i lange strækninger ad gangen. Langrend/telemark bruges mest
i Skandinavien og kan igen deles op i turorienteret langrend og
nedkørselsorienteret telemark. Til ture bør man have smalle ski med et godt
spænd og behagelige, bløde støvler, mens seriøs telemark kræver brede ski med
et godt indsving og stive plastikstøvler. Der er mange valgmuligheder, og det
udstyr man bør vælge afhænger både af turens art, ens skiteknik, ambitionerne,
pengepungen og udvalget i butikkerne eller i sit eget eller vennernes
kælderrum. Hvis man vil udenfor sporet og op på højfjeldet, bør skiene bør have
stålkanter. Der findes to forskellige bindingstyper: Nordisk Norm (75mm NN) og
Ny Nordisk Norm (NNN). 75mm NN er den klassiske og robuste
binding/støvlekombination som tilbyder kraftige vandrestøvlelignende
skistøvler, mens NNN er bedst til ture i præparerede spor og lettere ture på
fjeldet. De er ikke velegnet til telemarkkørsel.
-
Stave - alle stave kan i princippet bruges, dog bør der være en stor trense på.
Teleskopstave er rare på topture, men ikke nødvendige. Til langrend bør man
vælge lange stave (fra gulvet til armhulen).
-
Feller - er skind man sætter under skiene når det er for stejlt til at man kan
bruge voks. Et must på topture. Limen bør ses efter inden turen og evt. fornys.
De bør være samme bredde som skiene, minus et par millimeter (stålkanterne skal
være fri).
-
Støvler - bør ikke være for små. Det er bedre, at der er lidt plads til ekstra
sokker, så fryser du ikke om tæerne. Man kan vælge mellem læder og plastik,
hvor plastik mest bruges til telemark. De er stivere og tungere at gå med, men
også varmere og lettere at tørre end læderstøvler. Det vigtigste er at de er
behagelige. På topture er det fint med en masse kontrol fra et par store
plastikstøvler, men for det meste kan man klare sig med meget lidt ankelstøtte
den relativt korte tid man bruger på nedkørselen.
-
Hælbøjler - bruges på topturene og gør det lettere at gå på stejle skråninger.
Bruges sammen med feller. Man kan også fabrikere sine egne hælklodser.
-
Harscheisen - er en slags steigeisen til skiene, som bruges når det er meget
stejlt og sneen er meget hård. Kan fås til telemarkbindinger men bruges mest
sammen med randonnée.
-
Pulk - til de lange ture. Hvis du skal have mere end ca. 25 kg i rygsækken kan
en pulk være en god ide. Husk at smøre den rigtig godt med glidevoks inden
turen.
-
Voks og voksskraber - der skal være flere varianter i smøreposen. Voks er mest
effektivt på langrendsski, men kan også være en fordel på telemarkski, hvis der
er lange flade strækninger.
Overnatning, generelt
-
Sovepose - skal være varm på teltture. I påsken i Norge kan der være -20 grader
om natten. Teltet giver ca. 5 grader ekstra. Hvis soveposen ikke er varm nok,
kan man tage en ekstra, tynd sovepose med. Hvis der bliver for koldt, kan man
grave en snehule. På snehuleture behøver soveposen ikke at være så varm som på
en telttur. Der bliver sjældent under et par frostgrader i en snehule. I hytter
kan en sovepose være påkrævet.
-
Liggeunderlag - skal være tykt. Tag evt. to med. Hvis det er et oppusteligt
underlag skal reparationsgrejet med, man kan have en nok så varm sovepose og
stadig fryse, hvis man ligger direkte på sneen. Et godt kompromis er at have et
skum-underlag og et oppusteligt underlag med. Man kan også improvisere og bruge
jakken, bukserne og rygsækken som ekstra underlag, men pas på kondens, der kan
blive ret vådt under et underlag. På hytteture skal liggeunderlaget med som
sikkerhedsudstyr. Hvis man bliver nødt til at grave sig ned, skal man have
noget at sidde på, og noget under støvlerne, så de ikke hviler direkte på
sneen. Her det nok med et almindeligt skumunderlag.
-
Lagenpose - beskytter soveposen mod snavs, og giver lidt ekstra varme.
Overnatning, telt
-
Telt - skal være robust og velegnet til vinterture. En stor apsis er en fordel
når man skal lave mad og lægge tøj, rygsække og støvler fra sig. Jo mindre sne
i inderteltet, jo bedre. Vinterture kræver meget plads, og to personer i et
trepersoners telt, eller tre personer i et firemandstelt er ikke luksus.
Teltpladsen skal vælges med omhu, for vinterstorme kan give store problemer
hvis stedet er valgt forkert. Der skal være læ for vinden, men samtidig vind så
fygesneen ikke begraver teltet. Man kan for det meste se på snedriverne hvor
vinden plejer at komme fra, men man skal tænke over hvad der sker hvis vinden
skifter. Teltet skal stilles op parallelt med vindretningen, med åbningen i
læsiden. For det meste må man grave en læmur. Den bør være lige så høj som
teltet, og dække vindsiden og lidt rundt om. Hvis man graver teltet ind i en
skråning kan man lave en mur op ad skråningen og på begge sider. Hvis man
skærer blokke ud mens man graver ud til teltet, sparer man sig selv for en
masse arbejde. Et godt tip er at grave en rende foran læmuren (set fra
indretningen) og ud til begge sider. Hvis den er lavet ordentligt vil den fange
fygesneen og hvirvle den gennem renden og ud til begge sider af teltet, i
stedet for at sneen bliver presset over læmuren og falder ned over teltet. Hvis
den er lavet mindre godt vil den bare fange sneen og blive fyldt op. Så må man
ud og tømme renden en gang imellem. Et godt placeret telt og et godt system af
læmure vil kunne holde et telt næsten fri for sne i en snestorm.
-
Snepløkke - et telt kan ikke slås op i sne uden! Hvis teltet pakkes sammen og
flyttes hver morgen kan man bruge spader, ski og skistave som snepløkke, men
hvis teltet skal efterlades på en toptur skal der være pløkke til alle
barduner. Snepløkke kan improviseres med nedgravede "deadmen", f.eks. grene
eller poser fyldt med sne. Pløkke sidder bedst i løs sne hvis man tramper sneen
godt til og venter til sneen fryser sammen.
-
Snespade - til at grave med.
-
Lampe/stearinlys - natten er lang om vinteren. Olielamper og stearinlamper
giver et godt lys og er sikrere at have i teltet end stearinlys. Pas på levende
lys i teltet! En skiløber i et telt er som en elefant i en glasbutik.
Batteridrevne lamper har en kort levetid i stærk kulde.
-
Plade til brænder - gør brænderen mere stabil og forhindrer at middagsmaden
smelter ned i sneen. Skovlen fra snespaden kan til nød bruges, men løsningen er
meget vakkelvorn. Brug hellere en træplade, et låg fra en malerbøtte eller
noget andet.
-
Børste til sne - kan undværes, men er fin når sneen skal børstes af tøjet og ud
af inderteltet. Vanterne kan bruges, men de bliver hurigt våde.
Overnatning, snehule
Der er mange forskellige modeller i snehuler. Det vigtigste er at lave taget
tykt nok, så det ikke synker sammen i løbet af natten. I en lille snehule skal
taget være min. 0,5 m tykt, i en stor skal taget være 1 - 1,5 m tykt. Loftet
skal hvælve så det kan støtte sig selv. Det bør være helt glat, så der ikke er
nogen steder vandet kan dryppe fra. Hvis der er sne nok, bør gangen graves i
fuld ståhøjde. Det letteste er at finde en stor drive med en lodret side og en
skråning nedad. Så kan man smide sneen ud ad døren og direkte ned ad
skråningen. Ellers skal man til at grave åbningen fri hele tiden. Hvis man er
mange kan man grave fra hver sin ende og lukke den ene indgang igen bagefter.
-
Graveposer - lange poser som man stikker benene ned i. Forhindrer at støvler og
bukser bliver våde mens du graver. Kan undværes, hvis du ikke skal grave
snehule hver nat.
-
Stor snespade - til at flytte store mængder sne.
-
Lavinesonde - til at måle snedybden. Kan undværes, men du slipper for at ramme
grundfjeldet, når du har gravet en halv time.
-
Snesav - til at save blokke til indgangen. Rent blær, med mindre du vil lave en
igloo.
-
Lampe/stearinlys - i snehulen er det OK med stearinlys. Man kan lave nicher i
væggen til stearinlys, som lyser hele snehulen op og giver den rigtige
stemning.
-
Snepløkke som kroge - kun hvis du har snepløkke i forvejen. Fordelen er at de
er lange, så tøj kan hænge et stykke ud fra væggen.
-
Soveposeovertræk - med mindre din sovepose er vandafvisende. Vindsækken kan
også bruges, evt. som underlag under liggeunderlaget så soveposen ikke rører
sneen.
Overnatning, hytte
-
Indesko - så dine støvler kan tørre imens.
-
Sengetøj - ved de betjente hytter. Soveposer er bedst om vinteren i de
ubetjente hytter, hvor der kan være meget koldt når man kommer frem.
-
DNT medlemskort - og andre medlemskort giver rabat hos forskellige hytteejere.
-
DNT nøgle - til de aflåste hytter.
-
Penge - til hytteejerne.
Lavine
Det vigtigste er at undgå at blive fanget i en lavine! Lær om laviner inden du
tager afsted, lyt til lavinemeldinger og vejrudsigten, og vurder forholdene på
stedet.
-
Lavinebipper - giver kun mening hvis mindst to deltagere har, og de har trænet
brugen inden turen. De beskytter ikke mod laviner, men øger chancen for
overlevelse væsentligt, hvis man bliver helt begravet.
-
Lavinesonde - til at finde en begravet person. Giver i praksis kun mening
sammen med en lavinebipper. Nogle skistave kan laves om til lavinesonder. De
fleste er i praksis upålidelige, besværlige, unødigt komplicerede og for korte.
Et dårligt alternativ til en rigtig lavinesonde, men kan forsvares til brug på
f.eks. en snehuletur.
-
Snespade - er et must på enhver skitur, ikke bare ved laviner. Det er umuligt
at grave effektivt med hænder og ski.
-
Lavinesnor - kan diskuteres. Hvis du alligevel har tørresnor, redningsline
eller rapelle-reb med, kan det bruges ved tvivlsomme passager. Hvis du
alligevel skal købe snor eller reb, så vælg en kraftig signalfarve, f.eks. rød,
orange eller en selvlysende farve. Snoren bliver meget slidt af at trække hen
over hård sne.
Beklædning
-
Gamacher -holder sneen ude af støvlerne. Et must i dyb sne, specielt på topture
hvor man kan risikere at skulle gå uden skiene. Nogle skibukser har indbyggede
gamacher som fungerer udemærket.
-
Varme sokker - mindre vigtigt ved dobbeltstøvler, som er rigeligt varme til det
meste. Det er mere vigtigt at have tørre sokker til om aftenen, så du ikke
kommer til at fryse af svedige sokker.
-
Indersokker - bør sidde tæt og uden folder. Kan evt. bruges alene i
dobbeltstøvler, fordi dobbeltstøvle-konstruktionen mindsker risikoen for
vabler.
-
Langt undertøj - uld er bedst til de lange ture, fordi det holder sig lugtfrit
længere og varmer selv om det er vådt af sved eller sne. Lange underbukser er
specielt vigtige i blæst og fygning, fordi de holder overfladen af bukserne
kolde og forhindrer at sneen sætter sig og gennembløder bukserne.
-
Vindtætte bukser - brug evt. regnbukser. Hvis du kun tager ét par skibukser
med, så sørg for at de er vindtætte.
-
Varmebukser - er ikke strengt nødvendige, men er rare når man holder længere
pauser i koldt vejr, eller futter rundt om aftenen.
-
Tynd fleece/uldtrøje - kan bruges til det hele. Bliver ofte siddende på kroppen
hele turen igennem.
-
Sweater - til de kolde dage, og til om aftenen.
-
Vindtæt jakke - man kan nøjes med en tynd overtræksjakke til de blæsende dage,
eller tage en varm jakke med, og lade sweateren blive hjemme.
-
Regntæt tøj - til de sene ture omkring og efter påske. Forhåbentlig får man
ikke brug for det, men vådt skitøj er ubehageligt og direkte farligt, hvis man
kommer til at fryse.
-
Tynd, tyk og vindtæt hue - en stor del af varmen forlader kroppen gennem
hovedet. En varm hue kan være ligeså godt som en ekstra sweater. "Hvis du
fryser om tæerne, så tag en hue på" er ikke noget dårligt råd. Den vindtætte
hue kan undværes, hvis du har en hætte på jakken.
-
Halstørklæde eller halsedisse - en høj hals på jakken er ikke nok!
-
Balaklava - kaldes også elefanthue, og kan bruges i stedet for hue og
halstørklæde. Praktisk, hvis man har hjelm på, og behageligt når det stormer
fordi man slipper for sprækken mellem huen og halstørklædet. Dækker desuden
ører og kinder bedre end noget andet.
-
Tynde, tykke, vindtætte luffer eller handsker - fingrene har sammen med tæerne
størst risiko for at få forfrysninger. Et par slidstærke inderhandsker er
nyttige, når overtrækslufferne bliver for besværlige. Selv et par meget tynde
inderhandsker er meget bedre end bare hænder, når man skal håndtere gryder,
skistave, teltstænger og andet af metal. Hvis vanterne bliver våde skal de
tørres hurtigst muligt. Der bør altid være et par tørre vanter i rygsækken.
Idiotsnore (snore til at binde luffer og handsker fast til jakken) er måske
kiksede, men når det er kold og blæser meget kan en mistet handske betyde en
mistet hånd. Man behøver ikke smarte plastikkroge, bare før løkken gennem øjet
på jakken og bagefter handsken gennem løkken. Har din jakke ikke øjer, så sy
dem på, evt. inde i ærmet så det ikke ses.
-
Solbriller, reservesolbriller - alle solbriller beskytter mod UV-stråling, som
kan føre til sneblindhed (forbrænding af hornhinden). Det er ikke afgørende,
hvor mørke de er, men mørke briller er bedre når solen er stærk. Selv når det
er tåget er solen stærk, fordi den bliver reflekteret af sneen. Reservebriller
er obligatoriske men kan evt. deles af flere. Man kan blive sneblind på bare et
par timer!
-
Skimaske - er vigtigt når vejret bliver rigtig dårligt. Sneen kan fyge ind i
øjnene med et par almindelige solbriller.
-
Ansigtsmaske - kan improviseres af andre ting, f.eks. et halstørklæde. Hvis det
er meget koldt og blæsende er det vigtigt at beskytte al hud, som er
eksponeret. Frostbid kan komme på få minutter på kinder og næse.
-
Tørresnor (evt. bardun eller lavinesnor) og klemmer - tøj kan rent faktisk
tørre selv om det er frostvejr. Hvis et par vanter eller sokker er meget våde
kan man lægge dem i soveposen natten over. Bedst er det at tage to undertrøjer
på og lægge sokkerne eller handskerne på brystet, mellem de to trøjer.
Personlig pleje
-
Solcreme - det er på mode at blive brun, men man kan blive virkelig forbrændt
om vinteren. Faktor 20 er et godt valg. Vælg noget der ikke bliver gnedet af,
når du pudser næse.
-
Læbepomade med solfaktor / zinksalve - læberne skal også beskyttes! Jo højere
faktor, jo bedre.
-
Vådservietter, sæbe - der er sjældent rindende vand på fjeldet om vinderen, men
specielt på længere ture er det vigtigt med en vis hygiejne. Beskidte hænder
fra toiletbesøg kan f.eks. give en alvorlig madforgiftning. Vask hænderne i
sneen hvis der ikke er andre muligheder. Sneen kan også bruges til at vaske
sved af ansigtet om aftenen. Et lommetørklæde kan bruges som
letvægts-håndklæde.
-
Reservebriller - hvis du ikke kan se dine skistøvler uden briller skal du have
ekstrabriller med. Det er helt nødvendigt at kunne orientere sig på fjeldet
uden hjælp fra andre.
-
Rensevæske til kontaktlinser - hvis du bruger kontaktlinser i stedet. En tur på
maven om morgenen, så er rensevæsken flydende igen.
-
Vabelplaster - efter erfaring. Det er dyrt og normalt ikke en del af
førstehjælpssættet.
-
Vitaminpiller - hvis du skal være afsted i mange uger i træk kan det være en
ide at supplere den tvivlsomme kostsammensætning med vitaminpiller.
-
Halstabletter - lindrer ved ondt i halsen og kan nedbringe sygedagene. På korte
ture kan de erstattes med lakridser, bolscher eller chokolade! Personlig
medicin - er eget ansvar. Husk at fortælle resten af gruppen, hvis det er
livsvigtig medicin, f.eks. astma eller sukkersyge.
Navigation
-
GPS - kan undværes. Kan gøre livet lettere hvis man ved hvordan den skal
bruges.
-
Kort - kan ikke undværes! Der bør være flere sæt i en gruppe, helst et kort pr.
deltager (evt. som fotokopi).
-
Kompas - bør alle turdeltagere bære.
-
Kortlomme - så kortet ikke blæser væk eller bliver vådt. En alm. plastikpose er
næsten lige så godt.
-
Guidebog - til udfordrende bjergområder.
Reparation
-
Stålwire
-
Snor
-
Nål, fingerbøl og stærk tråd
-
Skruer og reservedele til skibindinger
-
Skruetrækker/bitsæt til alle skruetyper på skibindingen
-
Håndbor
-
Muffe til teltstænger eller skistav - en øldåse som er skåret op til et fladt
stykke metal kan tilpasses til alle rørtykkelser, og sættes fast med tape.
-
Gaffatape
-
Hurtigtørrende epoxylim - limen tørrer langsommere i kulde og hærder bedre i
varme - tag evt. reparationen med i soveposen. Kan bruges til alt!
-
Spænde til hoftebælte - et spænde kan knække under transporten. En tung rygsæk
bliver meget ubehagelig uden hoftebælte.
-
Ekstra spids og trense til skistavene - en skistav er ubrugelig uden trense.
Nogle spidser knækker let i stærk kulde.
-
Spænder, webbing i løs længde
-
Saks
-
Reservedele til brænder og benzinpumpe - og sørg for at splitte brænderen ad og
samle den igen inden turen, så du ved hvordan den fungerer.
-
Ekstra batterier i relevante størrelser
-
Ekstra lighter eller tændstikker
Madlavning
-
Brænder - benzinbrændere er effektive og billige i drift. Flere fordele er, at
de er stabile og man kan stille store gryder på brænderen til f.eks.
snesmeltning. Benzinbrændere er meget farlige at bruge inde i teltet. Gør det
kun, hvis du er helt fortrolig med brænderen. Trangia er meget langsomme til at
komme i gang om vinteren. Gas er effektivt, men hvis det er meget koldt bliver
en del af gassen tilbage i flasken i flydende form. Nogle brændere kan bruge
både gas og benzin, de kan klemme det sidste ud af en gasflaske. Sørg for god
udluftning ved madlavning, kuliltene og dampen skal ud med det samme. To
personer om en brænder er passende, når der skal smeltes sne.
-
Benzinpumpe - til at koble brænderen til brændstofflasken. Den er glemt før!
-
Vindskærm - til brænderen.
-
Bændstofflasker og benzin - med ekstra brændstof. Pas på ved omhældning, minus
20 grader kold benzin kan give øjeblikkelige forfrysninger.
-
Gryder, incl. grydetang - en bålgryde er effektiv til snesmeltning. Er man
mange, er den også fin til madlavning.
-
Grydeske - plastic eller træ er bedre at holde end metal.
-
Kniv
-
Karklud - en engangskarklud tørrer rimelig hurtigt. Kan også bruges til at
tørre kondens af teltet.
-
Opvaskemiddel - i små mængder. De fleste madrester kan man få ud ved at presse
gryden ned i sneen og dreje den rundt. Resten kan fås ud ved at koge en lille
smule vand op sammen med en eller to dråber opvaskemiddel og ryste gryden med
låget på. Det mest hårdnakkede kan tages med skuresvampen.
-
Lille børste eller skuresvamp - store skuresvampe kan skæres i mindre stykker.
En lille opvaskebørste kan laves ved at knække håndtaget af en almindelig
opvaskebørste.
-
Skål eller tallerken - til at spise af. Jo større den er, jo større portioner!
-
Ske og gaffel - plastic er lettere at gøre ren, fordi madresterne ikke fryser
fast på samme måde som metal.
-
Kop eller termokop - gerne med låg så uheldene i inderteltet bliver begrænset.
-
Vandflaske - min. 2 liter. Det er vigtigt at drikke meget vand. Man kommer
lettere til at fryse hvis man mangler vand, og selv om det er irriterende at
skulle ud af soveposen om aftenen, er det bedre end at blive dehydreret. Det
letter snesmeltinngen om morgenen betydeligt, hvis man har fyldt alle sine
vandflasker op om aftenen og lagt dem i soveposen. Lunkent vand er mest
behageligt, men varmt vand i en flaske i fodenden kan opgradere en kold
sovepose. Vandflaskerne bør ikke være af metal, fordi læberne kan fryse fast og
hele flasken kan flække hvis indholdet fryser. Flasker med stor åbning er
lettere at fylde op direkte fra en gryde, og man kan hakke hul gennem isen med
en kniv hvis toppen er frossen. Fastfrosne låg kan løsnes med varmt vand. Hvis
man binder en snor i en flaske med stor åbning, kan man sænke den ned til et
åbent vandløb, hvis man skulle være heldig at finde et.
-
Termoflaske - hvis du vil have varm the eller suppe i løbet af dagen. Den vejer
og fylder, så her er et sted at spare.
-
Affaldsposer
Klatring, bræ
-
(Randonnée-)reb - til abseils, spalteredning og sikring på vanskelige og
farlige nedkørsler og over skavler, snebroer og bergschrunds. I de fleste
situationer kan man klare sig med et halvreb eller mindre, fordi ankre i sne
sjældent kan holde til store belastninger. Til rent abseil kan man bruge selv
tynd kernmantelsnor sammen med en HMS. To karabiner i en rebbremse giver større
modstand ved abseil med tynde reb. Et almindligt randonnéereb er 30 m og fylder
meget lidt. Ved skiløb på gletscher hvor man ikke er bundet ind bør alle ideelt
set have et reb, men i praksis bør der mindst være to reb i gruppen.
-
Sele - bør sidde på hele tiden
-
Prusikslynger, fodslynge - til prusikgang op ad et reb, og til spalteredninger.
-
2 alm. lange slynger - til en improviseret brystsele, og til alt mulig andet.
-
3-4 karabiner (lige lukker), HMS skruekarabin
-
Rebbremse - en HMS kan bruges, men en rigtig bremse eller et 8-tal er bedre ved
mange eller planlagte abseils.
-
Isskrue
-
Steigeisen - modeller med hurtigspænd og bøjle foran passer til
telemarkstøvler. Bruges når sneen er meget hård, eller ved is. På skiture skal
man sjældent klatre stejl og meget hår is, og derfor kan man nøjes med
aluminium. Det sparer vægt.
-
Isøkse - kan evt. bruges som håndtag til snespaden, det sparer lidt vægt. En
letvægtsøkse er rigeligt i de fleste situationer.
-
Rygsæk med skistropper - så man kan spænde skiene på rygsækken.
-
Sneanker, snespyd - er ikke så nødvendige. Tit kan man finde naturlige ankre i
klippe, men ellers medbringer man rigeligt med udstyr som kan bruges som anker:
ski, isøkse eller en hel rygsæk som er gravet ned.
Førstehjælp
Først og fremmest er det vigtigt at kende til farerne på vinterfjeldet, at kunne
beskytte sig mod dem og at kunne handle rigtigt hvis nogen kommer til skade på
den ene eller anden måde. Der er ikke meget i førstehjælpssættet der alene kan
redde liv. Derfor er det vigtigt at kunne identificere symptomer og handle
rigtigt derefter. Der er f.eks. stor forskel på hvad man gør ved en let
forfrysning, en dyb forfrysning og alvorlig nedkøling af hele kroppen. Lån en
bog om førstehjælp eller bjergmedicin på biblioteket og sørg for at alle i
gruppen ved hvad man skal gøre.
-
Plaster
-
Sommerfuglevinger
-
Anti-diarré, anti-forstoppelse
-
Smertestillende
-
Desinficerende salve eller dråber
-
Gummihandsker - kan blive hjemme, men fylder ikke meget hvis du har dem
alligevel. En ekstra sikkerhed ved sårbehandling, hvis der kan gå lang tid
inden lægebehandling.
-
Saks
-
Pincet
-
Sikkerhedsnåle
-
Forbinding, kompres
-
Sterile sårpuder
-
Redningstæppe
-
Mobiltelefon - hvor der er dækning. De fleste har efterhånden en mobiltelefon,
og så kan man ligeså godt tage den med.
-
Vindsæk - kan diskuteres. Den er nyttig i mange andre sammenhæng og giver
hurtigt læ hvis nogen kommer til skade.
Andet
-
Kamera, film - alle kameraer har problemer ved kulde. Digitale kameraer løber
tør for strøm i løbet af meget kort tid. Lommekameraer er bedre. Kameraer skal
have tid til at indstille sig til temperaturen, før de holder op med at dugge.
Helt manuelle spejlreflekskameraer er meget driftsikre i kulde, men vejer og
fylder en hel del.
-
Kikkert
-
Bog - til dage med dårligt vejr
-
Pas
-
Penge
-
Billetter
-
Køreplaner - så rejsen tilbage kan ændres hvis det bliver nødvendigt
Skrevet af
Erik Cederstrand
November 2004