"Klokken er syv, Bernhard", siger Skipper bare og sover videre. Jeg kan
fornemme, at der uden for teltet venter en dejlig solopgang i klart vejr. Det
var meningen, at jeg skulle vække Morten i det andet telt, så vi sammen
kunne nyde den tidlige morgen og se dagen imøde. Det er lidt ekstra
koldt denne morgen; et kig på termometeret afslører - 22C. Forsigtigt
kravler jeg ud af soveposen, ind i tøjet og ud af teltet, helst uden at
ramme hovedet i teltvæggen, så det ville komme til at sne i teltet. Ude
er det rigtig flot: solen er endnu ikke kommet over fjeldene, mens fjeldsiderne
skinner lyserødt. Teltene er tilhyllet med et tyndt lag is og står
pænt ved søen i modlys, da solen dukker op. - Den dejlige
solopgang var ouverturen til en hviledag, efter en noget krævende nedtur
til Bygdin-søen dagen før. Knæene kunne ikke helt magte at
styre og affjedre de knap 30 kg på bagen i skiftevis hård og blød
sne. Men heldigvis går det ikke altid ned ad bakken på en skitur med
oppakning. Der er i hvert fald ikke nogen grund til at fortvivle over en skitur
i de norske fjelde!
Vi var fire, der tog til Jotunheimen på en 8-dages skivandretur i påsken
(de tre af os fra vandreklubben: Christian Skipper, Thomas Rasmussen og
Bernhard Brackhahn). Den oprindeligt planlagte rute fra Gjendesheim gennem den
centrale del af Jotunheimen måtte vi opgive på grund af snemangel.
I stedet vandrede vi i den sydlige del, hvor der var sne nok. Turen startede i
Gjendesheim og endte i Tyinkrysset; undervejs kom vi forbi DNT-hytter i
Torfinnsbu, Gjendebu og Fondsbu. Den første nat tilbragte vi i en
snehule. Vi kom forbi en snehulelejr, som var efterladt af Dansk Bjergklub. En
anden dag skulle vi så selv prøve at grave sådan en snehule.
Det var selvfølgelig meget sjovt, og oven i købet er det vældig
hyggeligt i en snehule, når stearinlysene på "hylderne" i væggen
giver en næsten perfekt indirekte belysning. Fire mænd på briksen
og den gode sneisolering lader temperaturen næppe falde under -5 C. Alt
imens damper trangiaen og sørger for de dejligste gryderetter og varm
solbær toddy.
Skrevet af Bernhard Brackhahn
Oktober 2000