JANUAR  2019

Lørdag d. 26. januar 2019 til søndag d. 27. januar 2019

Vintertur på Esrum-Tisvildevejen

Tag med på en vintertur på den nye Esrum-Tisvilde "pilgrims" rute. Vi starter lørdag morgen kl. 10 på Esrum Møllegaard. Herfra følger vi ruten ind i den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland. Vi går den lange rute på 18 km, først langs Esrum Sø, og så på tværs af Gribskov til etapeslut i Mårum. Her overnatter vi i telt på græsplænen ved "Bakkeholmgård" (mit barndomshjem) overfor Præstegården. Hvis vejret er til det laver vi mad på brændere udendørs, hvis vejret er ringe fyrer vi op i hyggen i køkkenet med kakkelovn, og laver maden på komfuret.

Søndag morgen starter vi udover markerne til skoven hvor vi møder ruten igen. Etapemålet er Anisse ved bredden af Arresø hvortil den korte rute er 19km. Alternativt har vi også mulighed for at gå den lange rute på 26km. Fra Anisse går der busser tilbage til København.

Ingredienser til aftensmad/morgenmad, brændere og telte vil jeg have sørget for på overnatningsstedet, så man skal kun bære personligt udstyr og frokost.

Frokosten til både lørdag og søndag sørger man selv for, det samme gælder snacks, drikkevarer mv.

Turen vil være en blid introduktion til vinterovernatning, skulle det blive ekstremt koldt er der altid muligheden at lægge sig indenfor, eller at vi fyrer op for et varmeapparat i lavvoen.

Max 10 deltagere. Tilmelding per mail til arrangøren

Mødested: A toget 08:33 fra København H mod Hillerød (https://goo.gl/maps/7hrx8Hy4FhH2), alternativt kl. 10:00 på Esrum Møllegaard

  • Nr: 1328
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Mellem
  • Mødested: Esrum Møllegaard kl. 10, eller København H kl. 08:20
  • Pris: ca 300 for transport og mad
  • Tilmeldingsfrist: 23/1 tilmelding per mail til arrangør
  • Planlægningsmøde: Vi tager det over mail

Arrangør:

(490) Morten Sylvest Olsen
tlf:
mobil: 51573092
e-post: mortenolsen (snabel-a) gmail (punktum) com

Onsdag d. 30. januar 2019

DSV klubaften #1

Kære alle

Et nyt initiativ fra bestyrelsen er DSV klubaften.

Vi mødes på en café i København. Hygger, snakker, udveksler ideer til vandreture, og lærer hinanden bedre at kende.

Første gang onsdag den 30/1 kl.19 på café Bankeråt. Ahlefeldtsgade 27, 1359 Kbh.

Klubaften vil blive afholdt hveranden måned - den sidste onsdag i ulige måneder.

Mad er på egen regning. Første drink betales af klubben, derefter er drikkevarer på egen regning.

Vi glæder os allerede og håber at rigtig (rigtig!) mange vil støtte op om det, og være med til at skabe hyggelige stunder.

På glædeligt gensyn :-)

  • Nr: 1331
  • Kategori: socialt
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: Café Bankeråt, kl.19
  • Pris: 1 drink betalt / egen regning.
  • Tilmeldingsfrist: 27/1
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Janette Jürs (udmeldt)