FEBRUAR  2018

Lørdag d. 10. februar 2018 til søndag d. 11. februar 2018

Sheltertur til Farum - BMS #3

Bemærk ny dato! 10-11/2.

Turen er en god mulighed for både kommende, nye og gamle medlemmer til at møde hinanden, samt komme med spørgsmål til ture eller udstyr.

Konceptet for turen er BMS (Bål, Mad, Sprut) så man skal forvente at det er en hygge/social tur med masser af tid til at komme tæt på de andre medlemmer.

Der vil være mulighed for at prøve sit udstyr inden en evt. længere tur. Kom frisk med ideer til ting vi kan prøve af. Det vil være super fint, hvis nogen har lyst til at have en overraskelse med. Det kan være noget man kan drikke, spise eller en leg.

Vi starter på Farum station kl. 12:30 og går syd om Farum sø og videre op langs Mølleå, til vi kommer til shelteret Nidhug Yggdrasil. Turen er ca. 11km. Retur til Farum station går vi nord om Farum sø, ca. 7 km.

Minimum udstyr som er nødvendigt:

- Sovepose.

- Liggeunderlag.

- Varm tøj (til om aftenen).

- Service (kop, tallerken og bestik).

- Din ynglings drik (til dig selv og evt. sidemanden)

- Regntøj (tjek yr.no)

- Pandelygte/lygte.

- Rygsæk til at bære overståede i.

Turarrangør sørger for drikkevand, kaffe, aftensmad og morgenmad. (Giv besked ved tilmelding om allergier).

Sprut dækker over alt med procenter i (cider, øl, vin, rom osv.) og man vælger naturligvis selv, om man ønsker at være en del af det.

God skik: Lad være med at drikke mere, end at du selv kan finde ned i din sovepose.

Husk: Konge af natten, konge af dagen. Vi skal også gå tilbage og alle er en del af oprydningen!

Tilmelding via facebook, alternativt via mail.

Spørgsmål via facebook, alternativt via mail.

Max 14 deltagere

  • Nr: 1264
  • Kategori: socialt
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Farum station
  • Pris: 50
  • Tilmeldingsfrist: 5/2-2018
  • Planlægningsmøde: Nej

Arrangør:

(2776) Christian Land
tlf:
mobil: 40401557
e-post: christian (snabel-a) land (punktum) dk

Lørdag d. 10. februar 2018

Hyggetur til Smør- og Fedtmosen

Det ser ud til, at lørdag eftermiddg skulle blive fin og solrig, så jeg foreslår en lille hyggelig eftermiddagstur til noget bynær natur, som mange nok ikke kender: Smørmosen og Fedtmosen. Det lyder ikke så lækkert, men det er faktisk et ret fint område med både skov, mose og åbne områder, fugletårn og græssende får.

Turen bliver 9-10km, og vi starter og slutter turen ved busstoppestedet HF Klausdalsbro. Bus 42 går dertil fra Nørreport (afgang kl. 12:18 mod Ballerup), men man kan da også tage cyklen. Vi mødes kl. 13, og så tager turen nok 2-3 timer.

Husk tøj og sko efter vejret, eftermiddagskaffen og måske en snack :)

Hvis du vil med, så vær rar at skrive til mig, så jeg ved, om turen bliver til noget.

  • Nr: 1284
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: For alle
  • Mødested: Busstoppestedet HF Klausdalsbro kl. 13:00
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men skriv da gerne i god tid, så jeg ved du vil med
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Sigrid Vinter (udmeldt)

Søndag d. 11. februar 2018

VENTELISTE Klosterruten - etape 2 (16 km)

Kom med til Kongernes Nordsjælland hvor vi på denne søndagstur fortsætter ad klosterruten Helsingør-Frederikshavn på etape 2: Gurre-Esrum (16 km). Vi starter ved Slotsruinen i Gurre kl. 11.30 (passer med bussen fra Helsingør) og vandrer vest om Gurre sø, nordpå til Risby Vang samt Klosterris Hegn og ned til Esrum Kloster.

For dem som er interesseret, har Esrum Kloster åbent 11-17. Entre 50 kr. Læs mere om Esrum Kloster her: http://www.esrum.dk/

Transport til Gurre: bl.a. bus 390R fra Helsingør hver time. kl. XX.09. (15 minutter.)

Transport fra Esrum: Bus hver time kl. XX.36 til Helsingør Station. (34 minutter.) I bil: der er gratis p-plads ved Gurre Slotsruin og bussen fra Esrum kører lige forbi på tilbagevejen. OBS: Der er ikke gratis parkering ved Helsingør station/midtby. Skriv evt. til mig, jeg bor i byen og kan guide dig til en god p-plads.

Tag en madpakke og noget varmt at drikke med. Husk gode støvler- der er rimelig fugtigt omkring Gurre Sø.

Ruten er flad og starter med skov og natur og ender i by-terræn. Se ruten her: https://santiagopilgrimme.dk/find-ruter/ruter-i-danmark/helsingoer-esrum/

Max antal deltagere: 10 (først til mølle) Tilmelding på FB.

Håber vi ses!

Bedste hilsner, Louise

  • Nr: 1277
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: 1
  • Mødested: Gurre Slots Ruin (P-Plads)
  • Pris: Kun transport / Museum indgang
  • Tilmeldingsfrist: Facebook. Max 10 deltagere.
  • Planlægningsmøde: Ingen

Arrangør:

Louise Vidkjær (udmeldt)

Lørdag d. 24. februar 2018

Rude Skov og Nordsjællands højeste punkt

Pak dig ind og kom med på en solrig tur i Rude Skov! Vi skal både bestige Nordsællands højeste punkt, det 91m høje Maglebjerg, se Paradisegen, krydse igennem det smukke Femsølyng og se adskillige små skovsøer, som måske har is på, når vi er der. Hele turen bliver ca. 18km.

Naturstyrelsen har en folder om området, hvis du vil vide mere: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/rude-skov/sevaerdigheder/

Husk dit varme tøj, noget varmt at drikke, en madpakke og måske et eller andet at sidde på, når vi spiser frokost, så du ikke bliver helt frossen bagi :)

  • Nr: 1289
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let men kølig, vi går 18 km
  • Mødested: Vi mødes på Holte station kl. 10:30
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men skriv gerne, så snart du ved du kommer.
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Sigrid Vinter (udmeldt)