SEPTEMBER  2017

Lørdag d. 2. september 2017

Utterslev mose og Gyngemosen

Kom med på en lille lørdagstur, hvor vi kommer rundt om Utterslev mose, snitter Vestvolden og også kommer gennem Gyngemosen og det dejlige grønne område ved Høje Gladsaxes blokke. Turen er ca. 15km.

Bestyrelsen holder møde umiddelbart efter turen. Har du et emne eller en problemstilling, du gerne vil tage op, eller et forslag til fx nyt udstyr/arrangementer, har ud mulighed for at tage en uformel snak med bestyrelsesmedlemmerne på turen. Man kan selvfølgelig også altid sende en mail til bestyrelsen.

Husk godt fodtøj, tøj efter vejrforholdene og en god madpakke!

Vi mødes ved Busstoppestedet "Høje Gladsaxe" hvor både bus 250S og 68 stopper. Hvis man cykler, kan man parkere foran de høje blokke - her holder min egen cykel altid, og den har aldrig fået så meget som en ridse :)

  • Nr: 1250
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Busstoppestedet "Høje Gladsaxe" kl. 10:10 (så burde det passe med både rute 68 og 250S)
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men skriv mig en sms/mail, hvis du ved, du kommer.
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1921) Sigrid Vinter
tlf:
mobil: 0031626105244
e-post: maalerlarve (snabel-a) gmail (punktum) com

Fredag d. 8. september 2017 til søndag d. 10. september 2017

Ta' med på weekendhyggetur til Skåne med mulighed for badeture

Kære vandreven

Ta' med på weekendtur til det østlige Skåne og nyd sommeren :-)

Vi går ved søerne Halen og Immeln med overnatning ved søer -det giver flot udsigt og mulighed for badeture.

Det er en let tur med korte dagsdistancer på ca. 8, 15 og 15 km -alle kan være med og der vil være god tid til hygge :-)

Vi mødes København H ved tog mod Sverige fredag den 8. september kl. 15.15.

  • Nr: 1258
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: Let med tid til badeture og hygge
  • Mødested: København H -HUSK gyldig legitimation
  • Pris: 500 kr. (billet og mad)
  • Tilmeldingsfrist: 4. september kl. 12.00 -gerne før
  • Planlægningsmøde: Pr. mail

Arrangør:

(1735) Morten Ortmann
tlf: 20450030
mobil:
e-post: mortenortmann (snabel-a) gmail (punktum) com

Tirsdag d. 19. september 2017

Intromøde

Kom og hør mere om hvem vi er, og hvad vi laver i De Studerendes Vandreklub. Alle er velkomne, medlemmer så vel som potentielt nye medlemmer.

Vi vil bl.a. fortælle om hvem vi er, hvilke aktiviteter vi har, hvordan du kan komme med på tur og selv arrangerer ture, samt medlemsfordele som lån af udstyr og rabataftaler. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Mødet starter kl. 20.00 og afholdes i Hal C på Holmen - du skal bruge dit sygesikringskort til at lukke dig ind.

Introduction to the student hiking club. Everyone is welcome. The presentation will be in Danish, but questions can be asked in English.

  • Nr: 1251
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau: For alle interesserede
  • Mødested: Hal C, mødelokale A - Arsenalvej 6, København kl. 20.00
  • Pris: Gratis
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, mød bare op og tag gerne en ven med
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1507) Ellen Prip Bonnesen
tlf:
mobil: 25470011
e-post: ellen_bonnesen (snabel-a) hotmail (punktum) com

Tirsdag d. 19. september 2017

Generalforsamling

Kom og få indflydelse på din vandreklub. De Studerendes Vandreklub er, hvad medlemmerne gør den til. På generalforsamlingen har du mulighed for at præge klubben og komme med idéer og visioner for din vandreklub.

Har du forslag, som du ønsker taget op på generalforsamlingen, er de meget velkomne. Du kan sende forslag til bestyrelsen@vandreklub.dk. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 29. August 2017. Idéer og forslag der ikke skal til afstemning på generalforsamlingen er også velkommen på dagen under punktet eventuelt.

Har du lyst til at deltage i foreningens bestyrelsesarbejde, vil vi meget gerne have nye kræfter ind. Du kan læse mere om bestyrelsens arbejde på hjemmesiden, og du er også velkommen til at kontakte en eller flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer og høre nærmere. Du kan sagtens komme til generalforsamlingen, selvom du ikke har lyst til at være med i bestyrelsen.

Dagsordenen for generalforsamling er: 1) Valg af dirigent. 2) Formandens beretning. 3) Fremlæggelse af det seneste års regnskab. 4) Behandling af indkomne forslag 5) Valg af bestyrelse a. Valg af formand for et år. b. Valg af yderligere 5 bestyrelsesmedlemmer for et år. c. Valg af 2 suppleanter for et år. d. Valg af en revisor for et år. 6) Eventuelt. En evt. revideret dagsordenen udsendes mindst 8 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen holdes i Hal C på Holmen, kl. 18.30. Du skal bruge dit sygesikringskort til at komme ind i bygningen.

  • Nr: 1252
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: Hal C, mødelokale A - Arsenalvej 6, København K kl. 18. 30
  • Pris: Gratis
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, mød bare op
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1507) Ellen Prip Bonnesen
tlf:
mobil: 25470011
e-post: ellen_bonnesen (snabel-a) hotmail (punktum) com

Fredag d. 29. september 2017 til søndag d. 1. oktober 2017

Introvandretur - Ledige pladser, "gamle" medlemmer er også velkommen

Er du ny i klubben? Nu har du mulighed for at komme på en klassisk weekendvandretur sammen med andre nye medlemmer.

Vi tager afsted fredag eftermiddag fra Lufthavnen, kæmper os igennem den svenske grænse-mur, og drager mod Skåneleden. Hjemkomst søndag eftermiddag.

Du kan være en erfaren outdoormand/-kvinde eller aldrig have sovet i telt før. Det eneste det kræver er at du kan gå ca. 15-18 km med oppakning, og at du har mod på at deltage aktivt i teltopslåning, madlavning på trangia, mv.

Du skal selv medbringe tøj efter vejret, gode støvler/sko, som du kan gå i skoven med, sovepose, liggeunderlag og en rygsæk du kan have det hele i. Har du ikke selv det nødvendige udstyr kan du evt. spørge i din vennekreds eller blandt øvrige medlemmer. Ud over dit personlige udstyr skal du bære på noget fælles mad og udstyr, så en rygsæk på minimum 50l er at fortrække. Telte mv. låner vi af klubben.

Du kommer til at få ansvar for at medbringe mad til et fælles måltid. Mere info om dette følger efter tilmelding.

Afrejsetidspunkt fredag - tidligst kl. 16.22 og senest kl. 18.22. Jeg har med vilje ikke fastlagt det endelige afrejsetidspunkt, for at vi kan være lidt fleksible ifht. deltagernes ønsker, men jo tidligere afgang jo mere dagslys har vi til vandringen til første lejrplads. Skriv gerne hvornår du tidligst kan nå et tog.

  • Nr: 1262
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: let
  • Mødested: Kastrup Lufthavn
  • Pris: 400-500 for transport og mad.
  • Tilmeldingsfrist: Søndag 24. september kl. 12 på mail til Ellen.
  • Planlægningsmøde: Over mail

Arrangør:

(1507) Ellen Prip Bonnesen
tlf:
mobil: 25470011
e-post: ellen_bonnesen (snabel-a) hotmail (punktum) com